I Johanneslogeforbundet arbejder vi efter det Schröderske Ritual og i netop disse tre grader. Men hvad betyder en grad egentlig, og hvorfor har nogle frimurere flere grader end andre?
I de gamle håndværkslaug begyndte man som lærling og udviklede sig gennem oplæring, erfaring samt praktisk og åndeligt arbejde til svend og senere til mester.
Da det moderne frimureri tog form, blev mange af håndværkets betegnelser, redskaber og billeder videreført som symboler.
I gamle dage arbejdede håndværkeren som udgangspunkt med sten og bygninger, men håndværket havde også en åndelig dimension. I frimureriet blev denne dimension et billede på menneskets arbejde med sig selv. Derfor møder vi stadig begreberne lærlingen, svenden og mesteren i frimureriet i dag.
En frimurerisk grad er ikke en rang eller et udtryk for, at én frimurer er vigtigere end en anden.
En grad er heller ikke blot en lektion, man får forklaret. Den opleves gennem et rituelt forløb, hvor kandidaten selv deltager, og gennem de mange logemøder, hvor ord, handlinger, symboler og omgivelser tilsammen danner en helhed.
På rejsen gennem graderne åbnes der trinvist for en dybere erkendelse af os selv, vores forhold til andre mennesker og vores forhold til det, der rækker ud over os selv.
For nogle frimurere vil det sidste have en religiøs eller åndelig betydning. Andre vil tale om det guddommelige, om et højere princip eller om menneskets plads i en større sammenhæng. Frimureriet foreskriver ikke ét bestemt svar, men giver rum og tid til søgen og refleksion.
De tre grader, Lærling, Svend og Mester, skal derfor ikke forstås som tre afsluttede lektioner. Hver grad føjer nye symboler, spørgsmål og perspektiver til det samme grundlæggende arbejde, samtidig med at det, man tidligere har mødt og erfaret, fortsat er en del af helheden.
En grad modtages én gang, men dens betydning kan udfolde sig på nye måder, når man senere oplever ritualet igen og sætter det i forbindelse med sine egne erfaringer og sit eget liv. Derfor deltager man som frimurer også i møder i de grader, man allerede har modtaget. Hver gang kan der opstå nye perspektiver på graden og dens indhold.
Erkendelsen er imidlertid ikke et mål i sig selv. Det frimureriske arbejde må også kunne mærkes i den måde, vi handler på, tager ansvar og møder andre mennesker.
Forskellige frimureriske traditioner arbejder med forskellige ritualer og gradsstrukturer. De tre Johannesgrader, Lærling, Svend og Mester, findes i mange frimureriske systemer. I nogle systemer fortsætter man med yderligere grader, ofte omtalt som højgrader.
Den Danske Frimurerorden arbejder eksempelvis videre efter Johannesgraderne med det, der kaldes Andreas- og Kapitelgrader. Johanneslogeforbundet arbejder efter det Schröderske Ritual og har de tre Johannesgrader.
Det er vigtigt at understrege, at Johanneslogeforbundets tre grader ikke blot udgør begyndelsen på et længere gradssystem. Lærling, Svend og Mester i Johanneslogeforbundet udgør tilsammen et komplet frimurerisk system.
Det Schröderske Ritual blev udviklet af Friedrich Ludwig Schröder i begyndelsen af 1800-tallet. Det omfatter de tre klassiske Johannesgrader og er kendetegnet ved enkelhed i formen og dybde i indholdet. Antallet af grader er derfor ikke i sig selv et udtryk for systemets omfang eller dybde.
En Mester fra Johanneslogeforbundet kan samtidig have mulighed for at supplere sit frimureriske arbejde gennem andre systemer, eksempelvis Den Danske Frimurerorden eller Royal Arch. Disse har egne ritualer og optagelseskrav og udgør selvstændige frimureriske systemer. De er således ikke en fortsættelse af det Schröderske Ritual.
Arbejdet i andre grader kan give nye perspektiver på det, man allerede har mødt og arbejdet med i de tre Johannesgrader.
Læs mere om Det Schröderske Ritual
Man kan sagtens kende gradsstrukturen fra andre sammenhænge og forstå den overordnede tanke bag den. Men vi fortæller ikke detaljeret om ritualernes konkrete indhold og forløb.
Det skyldes ikke hemmelighedskræmmeri for hemmelighedens egen skyld. Ritualet er i høj grad oplevelsesbaseret. I modsætning til et foredrag eller en tekst henvender det sig ikke kun til tanken, men opleves gennem ord, handlinger, symboler og stemning over mange logemøder.
På den måde kan ritualet virke på os, hvis vi giver oplevelsen tid og selv arbejder videre med det, vi har mødt.
Noget kan forklares. Noget skal opleves.
Når man bliver optaget i Johanneslogeforbundet, begynder man som Lærling og senere følger Svendegraden og Mestergraden.
Det er ikke et kapløb om hurtigst muligt at nå Mestergrad. Værdien ligger ikke i antallet af grader, men i det arbejde, den refleksion og den forståelse, man udvikler undervejs igennem mange logemøder og samvær med andre frimurerbrødre.
Vil du vide mere om selve vejen ind i frimureriet, kan du læse videre her: Hvordan bliver man frimurer?
