Johanneslogeforbundets historie tager sin begyndelse i slutningen af 1800-tallet, i en tid hvor frimureriet i Danmark var præget af faste strukturer og religiøse begrænsninger. Inden for Den Danske Frimurerorden opstod der i disse år et ønske blandt enkelte brødre om at arbejde efter et ritual, der i højere grad lagde vægt på humanitet og åndsfrihed.
To danske frimurere besluttede derfor at gå nye veje.
I 1891 dannede de en selvstændig loge – Johanneslogen De Tre Hjerter – en såkaldt vinkelloge, der ikke havde gyldigt konstitutionspatent. Logen ønskede at arbejde i de tre klassiske Johannesgrader og med større uafhængighed af teologiske krav. De to brødre blev ekskluderet af Den Danske Frimurerorden, men deres initiativ skulle vise sig at blive begyndelsen på en ny gren af frimureriet i Danmark.
Logen De Tre Hjerter voksede hurtigt og havde omkring 130 medlemmer i 1894. For at opnå officiel anerkendelse søgte man kontakt uden for Danmark og indledte i 1899 forhandlinger med Storlogen af Hamborg. Denne forbindelse blev afgørende for den videre udvikling.
I juli 1900 rejste ni danske brødre til Hamborg, hvor de blev indviet i logen Ferdinande Caroline efter det Schröderske Ritual, udarbejdet af Friedrich Ludwig Schröder, Stormester i Hamborg (1814–1816). De ni brødre blev dermed regulære medlemmer af et internationalt anerkendt frimureri og kunne ansøge om et dansk patent.
Den 17. november 1900 udstedte Storlogen af Hamborg tilladelse til at oprette en loge i København under navnet Christian til Palmetræet. Denne loge blev det første formelle skridt mod dannelsen af Johanneslogeforbundet.
I takt med at Christian til Palmetræet voksede, opstod ønsket om at etablere yderligere loger i Danmark. Efter nye forhandlinger med Hamborg udstedte Storlogen den 1. oktober 1921 patenter til to nye loger: De Gamle Pligter i København og Ygdrasil i Hillerød (senere flyttet til Aarhus).
De Gamle Pligter fik navn efter The Old Charges, de gamle frimureriske regler fra James Andersons Konstitution af 1723, og Ygdrasil tog navn efter livets træ i nordisk mytologi – et symbol på vækst og sammenhæng mellem himmel, jord og menneske.
Under 2. Verdenskrig blev frimurerisk arbejde i Danmark vanskeligt og til tider farligt. Nazisterne havde allerede forbudt frimureriet i Tyskland, og i 1940 måtte også de danske loger, der arbejdede efter Schröders ritual, indstille deres virksomhed. Man forsøgte at bevare kontakten gennem private møder, men det egentlige logearbejde lå stille.
Efter befrielsen i 1945 var det kun De Gamle Pligter, der havde styrke nok til at genoptage arbejdet. De øvrige loger forblev hvilende i en årrække. Alligevel blev denne periode et vendepunkt: der voksede en erkendelse af behovet for en mere formel tilknytning til det danske frimureri.
Er du nysgerrig på frimureriet, eller overvejer du at søge optagelse?
Du er velkommen til at deltage i et af vores informationsmøder eller skrive til os direkte.
I december 1956 besluttede De Gamle Pligter at søge samarbejde med Den Danske Frimurerorden (DDFO).
Efter forhandlinger blev der den 28. september 1959 indgået en endelig og uopsigelig overenskomst mellem parterne. Dermed blev Johanneslogeforbundet officielt en del af det anerkendte danske frimureri, samtidig med at forbundet bevarede sin selvstændighed og sit særlige ritual.
Samarbejdet gav adgang til DDFO’s faciliteter, herunder Stamhuset på Blegdamsvej i København, og sikrede besøgsret på tværs af systemerne. Forbundet fik samtidig mulighed for, at dets medlemmer kunne opnå højgrader inden for Den Danske Frimurerorden – et tegn på gensidig respekt og integration.
I de følgende år arbejdede Johanneslogeforbundet på at genoprette de hvilende loger. Ygdrasil blev reaktiveret i Aarhus den 14. maj 1985, og Christian til Palmetræet genoptog sit arbejde i København den 12. september 1987. Dermed var de tre oprindelige loger igen aktive under forbundet, som fortsatte med at arbejde i de tre Johannesgrader efter det Schröderske Ritual.
Siden da har Johanneslogeforbundet bevaret sin struktur med et Forbundsråd bestående af Forbundsmesteren og de tre Ordførende Mestre. Forbundet har sin egen forfatning og vedtægter, men er stadig tilsluttet Den Danske Frimurerorden i et nært og frugtbart samarbejde.
1955 - 1959: Provincial-Stormester br. Edvard P. M. J. Nybjerg
1959 - 1963: Forbundsmester br. Edvard P. N. J. Nybjerg
1963 - 1967: Carl Knudsen
1967 - 1972: Jørgen Starcke
1972 - 1973: Poul Guldhammer
1973 - 1983: Peter Johan Jervøe
1983 - 1991: Knud-Erik Jørgensen
1991 - 1994: Arne Johan Carl Petersen
1994 - 1998: Henning Emil Sørensen
1998 - 2010: Kurt Toldsted
2010 - 2011: Mogens Krogh
2011 - 2015: Per Rønne
2015 - 2021: Johnny Gadebirk
2021 - :Martin Kirkhammer
I dag består Johanneslogeforbundet fortsat af de tre loger: Christian til Palmetræet (stiftet 1900), De Gamle Pligter (1921) og Ygdrasil (1922), der fortsat arbejder efter Schröders ritual – et af de ældst fungerende og mest humanitære frimureriske ritualer i Danmark.
Johanneslogeforbundet repræsenterer i dag mere end hundrede års kontinuitet og broderskab. Forbundet står som et levende bevis på, at frimureriet kan forene tradition og frihed, og at idealerne om godhed, humanitet og harmoni stadig har relevans i en moderne tid.