De Gamle Pligters
historie

Fællesskabets historie

Historien om De Gamle Pligter er historien om fællesskabets styrke. I mere end hundrede år har brødrene stået sammen i vækst, i stilhed og i genopbygning, og netop dér ligger logens sjæl. Logen har flere gange stået i situationer, hvor dens eksistens  og hele det humanitære frimureris fremtid i Danmark afhang af dens brødre. Det gør logens historie unik og giver den en særlig plads i Johanneslogeforbundets fortælling.

Fra sin stiftelse i 1921 til i dag har De Gamle Pligter været kendetegnet ved et dybt engagement i ritualet, en stærk broderånd og en evne til at rejse sig, når tiderne kræver det.

Stiftelsen i 1921

Logen De Gamle Pligter blev stiftet den 1. oktober 1921 som den anden loge under det humanitære Schröderske ritual i Danmark. Baggrunden var væksten i Christian til Palmetræet (CTP), der siden 1900 havde arbejdet efter patent fra Storlogen af Hamborg. Efter 20 år var der behov for en ny loge, som kunne aflaste CTP, styrke ritualets tilstedeværelse i Danmark og udvide fundamentet for det humanitære frimureri.

Navnet De Gamle Pligter henviser til The Old Charges – de klassiske frimureriske forskrifter fra 1723, der har inspireret humanitært frimureri i århundreder. Logens første år var præget af stærke personligheder, særligt Starcke-familien, som satte et markant præg på logens identitet og kultur. De formede en rituelt solid loge, som senere skulle vise sig at være afgørende for logens evne til at overleve perioder med pres og stilstand.

2. verdenskrig og stilstanden

Da Danmark blev besat i 1940, blev alt frimurerisk arbejde særdeles vanskeligt for loger med tilknytning til Hamborg. Nazisterne havde forbudt frimureriet i Tyskland, og dermed var kontakten til Hamborg afskåret. Logerne under Schröders ritual måtte. ligesom alle andre loger i Danmark, indstille arbejdet.

Efter befrielsen i 1945 var De Gamle Pligter den eneste loge, der havde styrke til at genoptage arbejdet. DGP blev dermed den bærer af det humanitære Schröderske frimureri i Danmark i de første efterkrigsår. Dette blev et afgørende vendepunkt: Logen blev samlingspunktet for alle brødre, der ønskede at bevare ritualet og traditionen.

En skrøbelig periode

Fra år 2000 og frem oplevede logen en gradvis tilbagegang. Færre aktive brødre, aldersbetinget afgang og interne uenigheder svækkede logens arbejdskraft. I 2018 havde DGP 29 medlemmer, men kun 8 aktive. Logen kunne kun med nød og næppe gennemføre ritualerne. Alligevel var fundamentet solidt – logens kultur var intakt, omend logen var lille.

Genopbygning og fornyelse

Med tiltrædelsen af en ny Ordførende Mester i 2018 begyndte en af de mest markante fremgangsperioder i logens nyere historie. Som det blev sagt i tiltrædelsestalen: “Jeg har overtaget et lille, men solidt fundament uden revner.”

Fra dette udgangspunkt voksede logen igen – både i antal og i ånd. Logen har i perioden 2018–2025 oplevet:

• medlemsvækst til 38 brødre, hvoraf ca. 20 er aktive,
• en stærk og varm kultur, der møder nye brødre åbent og inkluderende,
• etablering af nye traditioner: logefane, logesang, juleloge, årlig stiftelsesfest, sommerarrangementer, m.m.,
• nye venskabsloger i både Danmark og Lübeck,
• øget rituelt fokus og omhyggelighed,
• og en modernisering af logens måde at arbejde og udvikle sig på.

Besøgende brødre bemærker ofte: “De Gamle Pligter har en helt særlig og varm stemning – et sted, man har lyst til at være.”

Formål og arv

Logens formål har altid været det samme: at skabe rammer for menneskelig og åndelig udvikling. Dette kræver tryghed, respekt og broderskab – og et ritual, som udføres værdigt og forstås i sin dybde.

Logen værner om balancen mellem det ophøjede og det menneskelige. For tager man ritualet for let, mister det sin kraft; tager man det for tungt, mister det sin mening. Denne balance er logens arv og særkende.