Christian til Palmetræets
historie

Baggrunden

I slutningen af 1800-tallet opstod der i Danmark et ønske blandt enkelte frimurere om at arbejde efter et ritual, der i højere grad lagde vægt på humanitet og åndsfrihed end på faste teologiske krav. I 1891 dannede to danske frimurere derfor Johanneslogen De Tre Hjerter – en såkaldt vinkelloge uden gyldigt konstitutionspatent. Initiativet førte til, at de to brødre blev ekskluderet af Den Danske Frimurerorden, men det blev samtidig begyndelsen på en udvikling, der senere skulle føre til Johanneslogeforbundets etablering.

Forbindelsen til Hamborg

For at opnå officiel anerkendelse søgte De Tre Hjerter kontakt uden for Danmark. I 1899 indledtes forhandlinger med Storlogen af Hamborg, og forbindelsen viste sig afgørende.

I juli 1900 rejste ni danske brødre til Hamborg, hvor de blev indviet i logen Ferdinande Caroline efter det Schröderske ritual. Dermed blev de regulære medlemmer af et internationalt anerkendt frimureri – og grundlaget var skabt for at kunne ansøge om et dansk patent.

Et voksende arbejde – flere loger

I takt med at arbejdet voksede, opstod der behov for at etablere yderligere loger. Efter forhandlinger med Hamborg udstedte Storlogen den 1. oktober 1921 patenter til to nye loger: De Gamle Pligter i København og Ygdrasil i Hillerød (senere flyttet til Aarhus).

Christian til Palmetræet forblev en væsentlig del af det fælles fundament, som de tre loger deler: det samme ritual, de samme Johannesgrader og et fælles værdigrundlag – samtidig med at hver loge over tid har udviklet sin egen tone og tradition.

Forbundet i nyere tid

Johanneslogeforbundet udviklede sig gennem det 20. århundrede til den samlede ramme for de tre loger. I 1959 indgik forbundet en varig overenskomst med Den Danske Frimurerorden, som sikrede både samarbejde og anerkendelse og lagde en vigtig grund for forbundets moderne organisering.

I dag arbejder Christian til Palmetræet som en af tre ligeværdige loger i Johanneslogeforbundet og fortsætter arbejdet i de traditionsbundne rammer, hvor historisk kontinuitet og ritualets faste form danner grundlag for eftertanke, dannelse og broderskab.