Christian til Palmetræet blev stiftet den 17. november 1900 under Storlogen af Hamborg og med tilladelse til at oprette logearbejde i Danmark efter det Schröderske ritual. Den ceremonielle indvielse fandt sted den 17. januar 1901.
Logen er dermed den ældste af de tre loger i Johanneslogeforbundet og har siden sin grundlæggelse arbejdet i de tre Johannesgrader efter det humanitære Schröderske ritual.
Navnet Christian til Palmetræet forener et klassisk personnavn med palmetræet som symbol på styrke, fred og udholdenhed – værdier, der fortsat præger logens arbejde.
Christian til Palmetræet indgår i dag som en af tre loger i Johanneslogeforbundet A.G.F.A.M., der har samarbejdsaftale med Den Danske Frimurerorden og arbejder i Stamhuset på Blegdamsvej i København.
Selvom forbundet er samlet under én struktur og ét ritual, har hver loge sin egen historie og tone. Christian til Palmetræet er den ældste af forbundets loger og udgør det historiske udgangspunkt, hvorfra de øvrige loger i forbundet senere udsprang.
Logen arbejder efter det Schröderske ritual, udviklet i 1801 af Friedrich Ludwig Schröder i Hamborg. Ritualet lægger vægt på det enkle og oprindelige håndværksmæssige frimureri og fokuserer på menneskelig dannelse, etik og personlig udvikling.
Ritualet er ikke en teaterforestilling, men et redskab. Det fungerer som en fast ramme, der giver den enkelte broder mulighed for fordybelse, eftertanke og refleksion over egne handlinger og værdier.
I Christian til Palmetræet mødes mænd med forskellige baggrunde, livsforløb og overbevisninger. Logen kræver ikke tilhørsforhold til en bestemt trosretning, men forudsætter troen på et højere moralsk princip.
Det betyder, at brødre mødes på tværs af sociale, religiøse og politiske skel. I logesalen træder den ydre titel i baggrunden, og det er karakteren og mennesket, der er i centrum.
Logens valgsprog – In Pluribus Unum (“I de mange, det ene”) – udtrykker denne tanke: Forskellighed kan forenes i et fælles etisk grundlag.
En logeaften i Christian til Palmetræet består af to uadskillelige dele: det rituelle arbejde og det efterfølgende brodermåltid.
Under arbejdet følges ritualet med værdighed og koncentration. Det skaber en højtidelig ramme, hvor der gives plads til alvor og eftertanke.
Ved brodermåltidet træder den menneskelige dimension tydeligere frem. Her styrkes båndene mellem brødrene gennem samtale, refleksion og samvær.
Balancen mellem det højtidelige og det menneskelige er en forudsætning for logens liv. Uden ritualet mister arbejdet sin retning; uden fællesskabet mister det sin varme.
Christian til Palmetræet har i dag omkring 70 brødre og arbejder i en ramme, der forener historisk kontinuitet med nutidig relevans.
Logens ambition er ikke at være størst, men at være stabil. Den ønsker at være en favnende loge med omsorg for sine brødre og deres nærmeste, og et sted hvor arbejdet i logesalen afvikles med ro, seriøsitet og sikkerhed.
Gennem seminarer og studiegrupper arbejder logen løbende med at styrke brødrenes forståelse for ritualets bagvedliggende tankegods og dets betydning i hverdagen.
Stiftet: 17. november 1900
Arbejdssted: Den Danske Frimurerordens Stamhus, Blegdamsvej 23, København
Mødedage: Hver anden onsdag (ulige uger) i vinterhalvåret
Antal brødre: 73
