Logen arbejder efter det Schröderske Ritual, udarbejdet af Friedrich Ludwig Schröder, Stormester af Storlogen af Hamburg 1814‐1816.
I Danmark arbejder de tre loger Christian Til Palmetræet og Ygdrasil samt De Gamle Pligter efter dette ritual. Det er muligt at optage medlemmer, der tilhører andre trossamfund, idet det ikke er et krav, at man kan fremlægge en dåbsattest.
Johanneslogeforbundet har nu virket i Danmark i over 100 år med det Schröderske Ritual.
Logen “Christian til Palmetræet” er den ældste af forbundets loger, med patent fra Storlogen af Hamburg den 17. november 1900. Logerne Ygdrasil og De Gamle Pligter kom til i 1921. Forbundet blev tilsluttet DDFO den 28. september 1959.