Hvad er frimureri? Dette spørgsmål har man gennem tiderne forsøgt at besvare på mange måder, og et flere hundrede år gammelt svar, som stadig har sin rigtighed, lyder ”frimureriet er et moralsystem indhyllet i allegorier og belyst ved symboler”.
Man kunne også sige, at frimureriet ønsker at forene mænd, der under broderlige former og gennem smukke ritualer, tilstræber en åndelig fordybelse og en menneskelig forædling.

Frimureriet er et af verdens ældste eksisterende broderskaber eller sammenslutninger af mænd, der søger et fællesskab, hvor man kan lægge hverdagens stress bag sig og hente nye kræfter og inspiration.
En del mennesker – uden kendskab til frimureriet – har en ide om, at frimureriet er en hyggeforening for gamle mænd, der kun har det ene ønske, at hjælpe hinanden ‐ uanset omstændigheder og moralske konsekvenser. Vi må som frimurere erkende, at vi til dels selv har skylden for denne, og mange andre mærkelige og aldeles forkerte opfattelser.

Frimureriet har gennem årene været omgærdet af hemmelighedskræmmeri og mystik.
Vi har ganske enkelt ikke været dygtige nok til at fortælle om os selv, men denne fejl vil vi meget gerne forsøge at råde bod på. I dag fortæller vi gerne om frimureriet, ‐ ja vi holder direkte informationsmøder.

Desværre er det sådan, at man ikke med sikkerhed har viden om, hvordan frimureri er opstået. Der eksisterer flere forskellige teorier, ‐ den teori, jeg mener, er den mest sandsynlige, er følgende:
De ”operative” murere, altså de egentlige håndværksmurere, havde i gamle dage sikkert indført nogle meget enkle optagelsesceremonier for lærlinge og frimurersvende, ‐ og havde også indført nogle hemmelige tegn, således at de, når de rejste fra arbejdsplads til arbejdsplads, fra loge til loge, havde en måde, hvorpå de kunne vise, at de var uddannede fagfolk.

I 1600–tallet begyndte disse ”operative” loger så, lidt efter lidt, også at optage mænd, som ikke tilhørte det egentlige murerfag. Herved var man gradvis ved at ændre logerne fra at være loger kun for murerhåndværkere de såkaldte ”operative” loger, til at blive loger af mere ”spekulativ” karakter.
Det man i de ”spekulative” loger prøvede at gøre, var at skabe mere helstøbte mennesker for således at “bygge” en bedre verden.
Da logerne stadig havde en tilknytning til murerhåndværket, skabte man en allegori over netop dét at opføre et bygningsværk, og gjorde denne allegori det til noget centralt i udformningen af det ny system.

Hovedkilden til allegorien stammer fra Bibelen, ‐ og det bygningsværk, som er bedst beskrevet i Bibelen – helt ned i detaljer, var Kong Salomos tempel, hvorfor dette tempel kom til at danne en slags baggrund for ritualet. De gamle ”operative” logers administration kom på samme måde til at danne rammen for opbygningen af de ”spekulative” mureres loger.
Det var en Mester – en Ordførende Mester ‐ der ledede arbejdet, og til opsyn med arbejdet havde han to Bevogtende Brødre, ‐ desuden havde logen en Skatmester og en Sekretær.
Man lod også de ”operative” mureres værktøjer indgå i de ”spekulative” loger, ‐ men nu med en symbolsk betydning.

Organiseret ”spekulativt” frimureri begyndte med stiftelsen af en storloge, nemlig Storlogen af London, som blev stiftet den 24. juni 1717, hvor fire små loger i London sluttede sig sammen. Herefter spredtes den frimureriske ide hurtigt rundt i verden.

Den første Storloge, Storlogen af London indgik senere – i 1813 ‐ i Den Forenede Storloge af England, ‐ og fra denne Storloge har alle verdens regulære Storloger deres ”anerkendelse”.*
Det ”spekulative” frimureri var fra sin begyndelse i 1717 ikke tilknyttet nogen bestemt religion, men man krævede af en kandidat, der ønskede at blive optaget, at han skule have en tro på et Højere Væsen, en guddommelig skaberånd, lige som man gjorde kandidaten opmærksom på, at de frimureriske ceremonier omfattede bønner til dette Højere Væsen.

Det stod altså fra starten klart, at hvis man ønskede at dyrke sin religion, så måtte man gå til sin kirke, synagoge, moske eller tempel. Dét man kan få dér, kan frimureri ikke tilbyde et medlem.
Sådan er det også i dag. Frimureri tilskynder sine medlemmer til at blive bedre mennesker og borgere i samfundet, ‐ og dermed bedre kristne, bedre jøder, bedre muslimer eller bedre udøvere af den religion, som de hver for sig bekender sig til.

I Danmark er frimureriets største og første symbol Bibelen. Men da der overalt i verden er mange frimurere, som ikke er kristne, og for hvem Bibelen ikke er deres Hellige Bog, så får disse helt naturligt mulighed for at aflægge deres forpligtelse på den bog, som for dem og deres religion er hellig.

Da frimureriet således omfatter mænd, som alle tror på et Højeste Væsens – dvs. Guds – eksistens, så vil det kunne skabe disharmoni, såfremt frimureri i sit ceremonielle arbejde ville bruge én bestemt religions betegnelse for Gud, ‐ derfor benævnes Gud som værende Universets Store Arkitekt eller Alle Verdeners Store Bygmester. Alle Verdeners Store Bygmester er altså hverken en frimurerisk Gud eller et forsøg på at kombinere alle religioners Gud.

For den kristne er den Store Bygmester treenighedslærens Gud. For jøden, hinduen, sikhen, muslimen osv. er den Store Bygmester betegnelsen for Gud, sådan som deres respektive religion opfatter og belærer om Ham.
Ved at bruge betegnelsen Alle Verdeners Store Bygmester, er mænd af forskellige religioner altså i stand til at dyrke deres respektive Gud uden at vække gensidigt anstød.
For at opretholde harmoni i en loge er det et grundlæggende princip, at man ikke diskuterer religion
eller politik.

Et verdensfrimureri med international styrelse findes ikke. Det enkelte lands frimurerorden er selvstændigt med egen ledelse.
I Danmark er det Den Danske Frimurerorden, der er ”anerkendt” som den regulære Storloge. Den Danske Frimurerorden arbejder efter det såkaldte ”svenske system”, et højgradssystem med 11 grader. Den Danske Frimurerorden ledes af Ordenens Stormester bistået af embedsmænd. Ordenen kræver af nye medlemmer, at de er af kristen religion, og at de kan dokumentere dette med en dåbsattest.

Der findes dog to andre muligheder i Danmark – begge med gensidige overenskomster med Den Danske Frimurerorden – disse to muligheder er:
Det Danske Frimurerlaug af Gamle, Frie og Antagne Murere, der arbejder i de tre oprindelige grader, og benytter et engelsk ritual. Lauget kræver, at nye medlemmer har en tro på et Højere Væsen.
Johanneslogeforbundet af Gamle Frie og Antagne Murere, der arbejder i de tre oprindelige grader, og benytter et tysk ritual, det såkaldte Schröderske Ritual fra 1801. Forbundet kræver, at nye medlemmer har en tro på et Højere Væsen.

På biblioteket kan alle låne bogen ”I Guld og Himmelblaat”, der informativt fortæller om frimureriet i Danmark gennem 250 år (1743‐1993) – bogen er rigt illustreret i farver.

Skrevet af Kurt Toldsted
TFM Johanneslogeforbundet